Villa Virum, bæredygtig bolig
2019
Lightscapes & Dream Team som samarbejdspartnere tegnede, designede og byggede dette familiehus i træ. I tæt samarbejde med familien som efterfølgende flyttede ind. Funktionalitet i hverdagen, simple og æstetiske løsninger, naturligt lys hele året og bæredygtige holdbare materialer var i centrum.
Lysdesignet er enkelt i sit udtryk. De praktiske belysningsfunktioner er indbygget i snedkererede detaljer og friser og installationer er skjulte. Dertil er der designet en plan for udtag og lampetyper, som kan benyttes af familien til egne lampe, der passer til familiens præferencer i udtryk samt til indretningen.
Den kunstige belysning, og den måde belysningen reguleres på igennem huset, er ligeledes forudplanlagt i samspil med det naturlige lysindfald fra nord, syd, øst og vest og selvfølgelig i samråd med familiens vaner og hverdag.